Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke tygge


12. december 2005

Alder:
10 mdr.

Vil ikke tygge

Kære Helen

Nu har jeg igen et spørgsmål om Lucias spisning. Hun har jo aldrig været storspisende, og er generelt en slank baby (10 måneder, 75 cm og 7670 gram forleden dag ved lægen), men på det seneste går det bedre med spisningen – i hvert fald hvad gælder mængden...

Hun har dog, som følge af vuggestuens mange og uundgålige bakterier, haft ikke mindre end fem anfald af ”maveinfluenza” de sidste 3 måneder, med tynd mave og/eller opkastninger. Under disse anfald har hun, logisk nok, spist rigtig dårligt, men jeg synes, at hun har kompenseret for det, ved at spise ekstra godt bagefter.

Hun kom sent i gang med at tygge og spise selv (var næsten 9 måneder, før hun havde lyst til det), og er ikke helt inde i rutinen endnu. Jeg supplerer altid hendes ”selv-spisning” med noget jeg giver hende, for at være sikker på at hun er blevet mæt. Det virker som om, at det at skulle føre maden ind i munden med hånden, og derefter tygge den, nogle gange kan være så stor en udfordring, at hun bliver træt, allerede når hun har spist nok til ikke at være rigtig sulten mere – men endnu ikke er mæt. Lyder det rigtigt, eller er det bare mig der gør en stor udfordring ud af noget ganske ligetil?

Når jeg selv giver hende mad, efter at hun har spist på egen hånd, giver jeg altid noget der også skal tygges, f.eks. spaghetti med kødsovs, ris med sovs, etc.

Den seneste uge har Lucia så igen haft en mild maveomgang, denne gang kun med lidt tynd mave og ingen opkastninger. Jeg troede i hvert fald, at det var en maveomgang, indtil jeg forleden dag opdagede, at der er ikke mindre ...


Annonce

... end 4 tænder på vej, 2 oppe og 2 nede, så hun i alt kommer op på at have 8 tænder. Måske var dette grunden til den lidt dårlige mave?

Generelt har hun det ikke godt i disse dage, og er pjevset og konstant søvnig eller i dårligt humør.

Men det jeg undrer mig mest over er, at Lucia den seneste uge har været meget ked af at skulle tygge noget som helst. Hvis jeg giver hende tyggemad, eller nogen som helst form for mos, der ikke er fuldstændig pureret, spytter hun det grædende ud igen, senest efter få mundfulde. Lægger jeg mad foran hende, som hun selv skal spise, ignorerer hun det bare, selvom det er ting, jeg ved hun har spist før, med glæde. Finder jeg så noget rigtig ”babymos” frem, der ingen klumper har, hugger hun det i sig med stor appetit.

Som sagt tænker jeg på, om dette også kan være tænderne, men kunne det eventuelt være noget andet? Kan det skyldes hendes næsten konstante dårlige mave i de senere måneder? Eller er det en eller anden form for ”protest” mod at skulle spise selv, at hun måske synes at det er for meget?

Jeg synes selv, at jeg har ventet til hun selv var klar til at spise på egen hånd, selvom det har taget sin tid, men måske er jeg alligevel gået for hurtigt frem?

Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at insistere på at hun kun skal spise selv, hvis hun ikke vil, så der er indtil videre ikke det store jeg kan stille op. Men jeg ville godt vide, om du har hørt om denne reaktion på enten tænder eller maveinfluenza før? Jeg har altid hørt, at børn netop gerne vil tygge på ting, når de er ved at få tænder...

Mange hilsner
Mette

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce